Ja, pris Herren. Lad os komme frem fra Herren i bøn, inden vi går til hans ord. Ja, vore almægtige og nålerige Gud, vore himmelske Fader, vi takker dig, og vi priser dig. Vi takker dig så inderligt, for at vi kan samles som dit folk i dit hus, vi kan høre dit ord, Vi kan brødføde os ved dit ord. Ja, vi kan få instrukser og vejledning fra dit ord. Himmelske Fader, vi beder, at dit ord i dag må komme til os. At det må komme til os med kraft. Det må komme til os med overbevisning. Vi beder, at du vil virke sammen med dit ords forkyndelse. Du må virke ved din hellige ånd. og vi beder, himmelske fader, at ordet må blive til gavn og til velsignelse for os, til opbyggelse for os, og at det sidste ende må blive til ære for dig. Det beder vi i vor Herre Jesu Kristi navn. Amen. Ja, vi skal i dag, ligesom de to forudgående gange, tale om evangelisation i dag. Og vi har set på det faktum, at evangeliet, det er Guds kraft til frelse. At Gud med sin ånd og sin kraft virker med, når evangeliet om vor Herre Jesus Kristus trofast bliver forkyndt. Hvilket bevirker, at mennesker, hvis hjerter, før var fyldt af mørke, bedrag og død, bliver fyldt med lys, med sandhed og med liv. Mennesker bliver født på ny ved Guds levende og blivende ord. Mennesker, der før var blinde for sandheden, får deres øjne åbne. Mennesker, hvis øer var døve overfor Guds kald, bliver åbne. Ja, mennesker, der åndeligt set var døde, de bliver levende. Alt dette udvirker Gud ved sin ånd og sin kraft, når evangeliet bliver forkyndt. Og dette er utroligt opmundrende for os at tænke på, For det gør jo, at vi ikke skal sætte vores liv til os selv og til vores egne evner, men til Gud. Det betyder dog ikke, at det dermed så er fuldstændig lige meget, hvordan vi prædiker evangeliet. For vi skal naturligvis følge de retningslinjer og instrukser, som Gud har givet os. og vi skal bruge de midler og værktøjer korrekt, som Gud har givet os. Og som vi så på sidste gang, så er det vigtigt, at vi bruger Guds lov, de 10 bud, i vores evangelisation. Det er vigtigt, fordi loven noget så effektivt lukker munden på mennesker, der vil hæve det deres egen uskyld og selvretfærdighed. Og loven udstiller dem præcis som det de er. Ja, loven viser dem, hvad de er. Nemlig at de er skyldige søndere. Søndere, der står strafskyldige foran en god, heldig og retfærdig Gud. Søndere, der disparat har brug for en frælser, brug for Guds nåde, barmhjertighed og tilgivelse. Så altså det, loven den gør, det er at knuse sønderbrydede mennesker. Men det evangeliet så kan, det evangeliets gode nyheder kan, det er at bringe læder til dem, hvis hjerter er knust. Det vi så skal se på i dag er, hvordan evangelisation kan foregå i praksis. Derfor har jeg også valgt at kalde dagens budskab for Evangelisation i Praksis. Men inden vi går til den rene rå praksis, så er der lige en ting, vi har nødt til at tale om først. Og det er vores motivation. For det første, vi må have fokus på, inden vi går ud for at tale med mennesker, det er, at vi også er motiveret for det. At vi virkelig gerne vil det. For undskyld, jeg siger det. Ellers kommer vi aldrig afsted. Og vi skal selvfølgelig sikre os, at vi er motiveret af de helt rigtige årsager. Og her er det vigtigt, at vi først og fremmest er motiveret af kærlighed til Gud og af nidkærhed for hans navn og ære. Lad os prøve i gang at slå op i salme 96 på side 534 i nogle danske bibler. Salme 96 på side 534. Nu skal vi kigge på de første tre vers. Salme 96, vers 1-3. Her står der. Søng en ny sang for Herren. Søng for Herren hele jorden. Søng for Herren. Pris hans navn. Forkynd hans frejelse dag efter dag. Fortæl om hans herlighed blandt folkene og om hans ondere blandt alle folkeslag. Ja, læg nøje mærke til salmistens ord her. Syng for Herren, pris hans navn, forkynd hans frelse dag efter dag. Fortæl om hans herlighed blandt folkene, om hans ånder blandt alle folkeslag. Kære brødre og søstre, her i ligger vores primære motivation, at vi ønsker at prise Herrens navn, at vi ønsker at forkynde Herrens frelse, at vi ønsker at fortælle, at vi ønsker at proklamere Herrens herlighed blandt folkene, at vi ønsker at fortælle om hans ondere blandt alle folkeslag. Hvilket vi jo gør, når vi går ud og proklamerer og forkynder evangeliet om vor Herre Jesus Kristus. For der går vi ud med et budskab, der gør Gud og alle hans herlige gerninger og egenskaber kendt for mennesker. Et budskab, der gør Jesu navn kendt og som åbenbare Guds herlige frejselsplan. Et budskab, der ophøjer Gud i hans nådes herlighed. At dette bør være vores primære motivation, ja, det ser vi faktisk også i det nye testamente. Og det ved jeg ikke, om I har tænkt over, men vi ser det faktisk i bønnen, Fader, hvor? I Mateusevangeliet, kapitel 6, på side 864 i den danske Bibel, hvis I prøver at slå op. Mateusevangeliet, kapitel 6, vers 9-10. på side 864 i den danske bil. Matteus evangelie kapitel 6, vers 9-10 på side 864 i den danske bil. Og her der læser vi, derfor skal I bede således, vor Fader, du som er i himmelene, helighed blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Jeg lægger nøje mærke til prioriteten her, og lægger mærke til, at efter at have tiltalt Gud på rette måde, som vor Fader, du som er i himlene, Og før vi kommer til bønder for vores egne behov, hvad kommer så? Jo, der kommer bønder for, at Guds navn må blive helliget, at Guds rige må komme, at Guds vilje må ske. Altså prioriteten i vores bønder som kristne og i vores liv som kristne, bør være, at vi ønsker at se Guds navn blive helliget, at Guds rige må komme og at Guds vilje må ske. Men hvad menes der egentlig med det? Jo, dette handler om Guds riges avancement og udbredelse, som jo netop sker gennem evangelisks forkyndelse til alle folkeslag. og som også sker ved plantningen og etablering af kirker, hvor dem, der er kommet til tro, kan blive oplært i troen og udrustet til at tjene Herren. Og i det evangelie går ud, så sker der det, at så bliver Guds navn helliget. Så bliver Guds navn ophøjet og gjort stort. Det bliver ophøjet og gjort stort ved, at Gud i sin nåde frælser skyldige syndere, der herefter priser og ophøjer hans navn. Ja, der herefter helliger hans navn i deres hjerter. Og det er også denne Guds vilje, som vi beder om, måske. Den vilje, som også Jesus nævner i sin missionsbefaling til kirken, som vi var inde på for et par gange siden. Her siger Jesus eksempelvis i missionsbefalingen i Lukasemangeliet kap. 24, v. 47, at i hans navn skal der prædikeres omvendelse til søndernes forladelse for alle folkeslag. og at de skal begynde i Jerusalem. Og i Matthæus evangeliet kap. 28, 18-20, der siger Jesus, mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, i det I døber dem i faderens og søns og helligåndens navn, og i det I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Ja, fuldførelsen af denne missionsbefaling er altså i høj grad det, der ligger i bønderne om, at Guds navn må blive helliget, at Guds rige må komme og Hans vilje må ske. Og hvis vi som Guds løskøbte folk elsker Gud, Så er det som sagt noget vi vil være motiverede til både at bede for og også at deltage aktivt i. I det omfang vi nu selvfølgelig værdsætter er blevet givet mulighed for det og er blevet givet evner og gaver til det. Dernæst. skal vi selvfølgelig også være motiveret af kærlighed til mennesker. Kærlighed til mennesker. Og dette ser vi faktisk også med Jesus. Dette var Jesus også. Prøv en gang at slå op sammen med mig i Mateus evangelie kapitel 9 på side 869 i den danske Bibel. Mateus evangelie kapitel 9, vers 35-38. Her står der, Jesus gik omkring i alle byerne og landsbyerne, underviste i deres synagoger, prædikede evangeliet om riget og helbredte al sygdom og lidelse. Da han så folkeskarrene, yngedes han over dem, for de var vandrygtede og forkommende som få uden hyrde. Da sagde han til sine disciple, høsten er stor, men arbejderne få. Bed derfor høstens herre om at sende arbejdere ud til sin høst. Jeg kære brødre og søster, motiveret kærlighed for disse fortabte folkeskare, der var uden hyrde til at lede med den rette vej, der læser vi, at Jesus ynkedes over det, hvilket vil sige, at Jesus i kærlighed til disse folkeskare fik medfølelse med dem. Altså han følte og han mærkede en tristhed i sit hjerte over deres vandrygtede, forkommende, og fortabte tilstand. Og derfor instruerer han også her sine disciple i, at de skal bede til høstens Herre om, at han vil sende arbejdere ud til sin høst, for at den store høst af fortabte søndere kan blive nået med evangeliet. Og dette er bestemt ikke den eneste gang, at vi ser Jesu kærlighed til fortabte søndere. Vi ser det faktisk også i Markusevangeliet kapitel 10, da den rige og selvretfærdige rådsherre, han kommer til Jesus, falder på knæ for ham og spørger, Gode Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv? Jesus lister da en række af det tid budet op for ham, såsom, du må ikke begå drab, du må ikke bryde et ægteskab, Du må ikke stjæle. Du må ikke vidne falsk, altså lyve. Ær din far og din mor. Mortil manden han så, stolt og selvretfærdig, han svarer tilbage, Mester, det har jeg holdt alt sammen lige siden min ungdom. Yeah, right fristes man til at sige, som om han har gjort det. Men selvom denne mand altså fastholder sin egen selvretfærdighed, selv når lovens afslørende lys kastes på ham, så læser vi altså, at Jesus så på ham og fattede kærlighed til ham. Ja, Jesus så på ham og fattede kærlighed til ham. Kære brødre og søstre, vi siger altså vor Herre Jesus Kristus fatte kærlighed både til den store skare af fortabte mennesker, som er uden hørte, men også til den enkelte fortabte og selvretfærdige sønder. Og pointen her er, at denne kærlighed er også en kærlighed, vi som kristige kirke og kristne bør have. Og derfor er vi også nødt til at spørge os selv, I hvilken grad føler vi medynk med den store skar af mennesker i vores land og vores by, som ikke kender Herren? Jeg mener, er det noget, der berører os? Er det en byrde for os, at mennesker er på vej ned ad den brede vej, der fører til fortabelse? Er det noget, som vi ofte tænker på? Og ja, betyder det, at vi aktivt og jævnligt beder for dem og for deres frælse, og at vi beder til høstens Herre, at han må sende flere arbejdere ud til sin høst, således at den store skar af mennesker må få evangeliet at høre. Ligeså bør vi også spørge os selv i for stort omfang, fatter vi kærlighed til den enkelte fortabte selvretfærdige synder, som kommer vores vej, og resulterer denne kærlighed i, at vi søger at række ud til dem og konfrontere dem med sandheden om deres faldende, syndige tilstand, sådan som Jesus gjorde. Ja, jeg håber virkelig, eller igen husk på, at uden Herren Jesus Kristus, uden ham som deres frelser og hyrde, så er de på vej imod evig fortabelse. Evig fortabelse. Jeg håber virkelig enderligt, at vi som kristne har medfølelse med og kærlighed til de fortabte. Men kære bror og søstre, en vigtig ting, som jeg er nødt til at sige, det er dog, at selvom jeg enderligt håber, at vi som kristne vil fatte kærlighed til de fortabte mennesker, så bør det altså være kærligheden til Gud, den Gud, der har løskøbt os og fralst os, der er vores første og vores største motivation. Men hvorfor egentlig det? Jo, for hvad angår mennesker? Så vil de skuffe os. Mennesker, de vil såre os. Mennesker, de vil svægte os. Og med mennesker vil vi opleve stor modstand. Stor, stor modstand. Måske endda i overvis. Og derfor kan man godt nogle gange få lyst til at sige, okay, nu er det nok. Nu gider jeg ikke mere. Nu kaster jeg håndklædet i ringen. Både hvad angår arbejdet med evangelisation, men også med det hårde arbejde, det er at bygge Guds kirke. Men man gør det ikke. Hvorfor? Hvorfor gør man ikke det? Fordi kærligheden til den Gud, der har frelst os, og som aldrig vil svigte eller forlade os, er så meget større. Og denne kærlighed til Kristus, den tvinger os. Denne kærlighed til Gud, den motiverer os til at blive ved med at blive ved, at blive ved med at bede, blive ved med at arbejde, blive ved med at bygge, blive ved med at vidne og evangelisere. For at hans navn derved må blive helliget, at hans rige må komme og hans vilje ske. Meget, meget vigtigt. Og lad mig så også tilføje en ting mere, at den kærlighed, vi har, den kommer, fordi han elskede os først. Fordi han elskede os først. Vi er motiveret af hans kærlighed til os, og derfor elsker vi ham, og ønsker at ære ham og bygge hans rige. Godt, men lad os nu tale lidt om hvordan vi som kristne kan evangelisere i praksis. Og lad os bare starte med at være fuldstændig ærlige. Evangelisation, det kan være meget, meget grænseoverskridende. Altså det her med at skulle indlede samtaler med mennesker, som vi måske ikke engang kender. Det er der mange, der slet ikke har frimodighed til. Dertil kommer så også, at evangelisation er en åndelig kamp, og det betyder, at vi altså har en modstander, der modarbejder os, og som ønsker at intimidere os, som ønsker at tage modet fra os. Og det betyder, at selvom vi, som Paulus siger i Epheser-breddet, kapitel 6, vers 15, har taget som sko på fødderne villighed til at gå med fredens evangelium, ja, så kan modløsheden nogle gange godt komme som en sand flodbølge imod en. Og man aner bare ikke rigtigt, hvor den kom fra. Og på samme måde forholder det sig faktisk med undskyldningerne i forhold til, hvorfor i dag nok ikke er så godt. Hvorfor lige nu ikke er et så godt tidspunkt. Ikke om I kender det. Det gør jeg. Og hvad gør vi så ved det? Jo selvfølgelig er det først og fremmest vigtigt, at vi bruger tid på at være ordentligt forberedte. Og en vigtig del af denne forberedelse består i at bruge tid i Guds ord. I sigt delighed i forhold til at læse og grunde over de skriftsteder, der taler om, hvordan forkyndelsen af evangeliet vil bære frugt i verden. Lad mig give jer et rigtig godt eksempel. Isaiahs bog kap. 55, 10-13. på side 656 i Den Danske Bibel. Isaias bog, kapitel 55, vers 10-13. Her finder vi nogle helt vidunderlige løfter i forhold til, hvad evangelies forkyndelse vil gøre i verden. Så prøv at slå op der, Isaias bog, kapitel 55, vers 10-13, på side 656 i Den Danske Bibel. Her er Sørens bog kap. 55, v. 10-13. Jeg læser. For som regnen og sneen falder fra himlen og ikke vender tilbage dertil, men væder jorden, befrugter den og får den til at spire og giver udsædet til den, der vil så og brød til den, der vil spise, sådan er mit ord! som udgår af min mund. Det vender ikke virkningsløst tilbage til mig, men det gør min vilje og udfører mit ærne. I glæde skal I drage ud og i fredskiv fører sig sted. Bjerge og høje bryder ud i jubel foran jer. Alle markens træer klapper i hænderne. I stedet for tjørnekrat vokser enebær op, myrter i stedet for næller. Det skal blive til ryg for Herren, et evigt minde, der ikke slettes. Ja, som I måske nok kan se og forstå, så gør profeten her brug af et meget, meget rigt billedsprog. til at beskrive, hvad det er, der sker, når Guds ord, når evangelis ord, det bliver forkønt på jorden. Det spiger. Det bærer frugt. Og læg mærke til, hvad der står. Guds ord, når det bliver forkønt, når det bliver sået, så vender det ikke virkningsløst tilbage. Det gør det ikke i Kina. Det gør det ikke i Italien. Det gør det ikke i Paraguay. og det gør det heller ikke i Danmark. Men det gør Guds vilje at udføre hans ærne. Og så er der det her vidunderlige løfte, at vi skal drage ud, og at bjerge og høje bryder ud i jubel foran jer, alle markens træer klapper i hænderne, i stedet for tjørnekrat vokser enebær op, myrter i stedet for næller. hvilket i rigt billedspråg beskriver virkningen af evangeliets forkyndelse i forhold til de mennesker, der bliver frelst. Det beskriver jo den glæde og den store jubel, som det vil skabe, og beskriver også ikke mindst den forvandling, der vil finde sted. Prøv at se, enebær i stedet for tjørnekrat, og myrder i stedet for nælder, som profeten siger, hvilket selvfølgelig beskriver den forvandling, der sker med syndige mennesker, der bliver født på ny ved Guds levende og blivende ord. Før var deres hjerter fyldte af mørke og forbidrelse, men nu hvor de er blevet nye skabninger i Kristus, er deres hjerter nu fulde af lys og fulde af kærlighed. Hvad vi også skal bruge rigtig meget tid på i vores forberedelse er, at vi helhjertet skal søge Herrens ansigt og enderligt bede om menneskers frelse. Og vigtigt, brug gerne de skriftsteder i dine bøn, som du har brugt tid på at studere, og så hvor du finder løfter om Guds velsignelse af forkyndelsen af evangeliet. Så som det ord, vi lige har kigget på her i Isaiahs bog, kapitel 55. Bed efter det ord. Og ja, lad mig understrege, brug gerne rigtig meget tid på dette. Både i Guds ord og i bøn. Ja, brug gerne rigtig meget tid. For når vi går derud, så har vi mere end noget andet brug for Guds kraft og for Guds velsignelse. Og jeg vil endda sige, ikke at bruge tid på dette, eller kun at bruge meget, meget lidt tid på dette, viser, at vi måske i virkeligheden har mere tillid til os selv, tillid til vores egne evner og arbejdsindsats, end vi har til Gud. En praktisk ting jeg også vil nævne, der kan gøre det nemmere for os at komme i kontakt med mennesker, at vi kan gøre brug af det, jeg vil kalde for icebreaker, altså isbrydere på dansk. Altså ting, der kan hjælpe os, så vi på en lettere måde kan komme i samtale med folk. En icebreaker kunne f.eks. være en follow med en lille quiz vedrørende Bibelen eller kristendom, hvor spørgsmålene i quizzen kan give anledning til en samtale efterfølgende. Eller det kan være et kor, der synger ude på toget eller i gaden, der trækker nogle folk til, som man så efterfølgende kan få en samtale med. Men det kan også være det, som vi har valgt at gøre her i kirken, nemlig at vi går ud og stiller et bord op med gratis kaffe, kakao, koldt vand, samt et skilt, hvor vi annoncerer med gode nyheder. Og det, at vi giver folk noget at drikke helt gratis, det gør faktisk, at vi får en del samtaler med folk. Ja, det gør sådan set, at vi får samtaler med folk, der ellers aldrig ville være stoppet op for at tale med os. Og når I, eller når vi, så får samtaler med mennesker, så er det vigtigt, at vi husker på, at uanset hvem, vi kommer til at tale med, uanset om de er ateister, muslimer, katoliker, new agere eller noget helt femte, så er de mennesker skabt i Guds billede, som skal behandles med kærlighed og med ære og med respekt. Også selvom de måske ikke behandler os på samme måde. Og vi skal tale sandheden i kærlighed til dem med det håb, at Guds Helligånd vil anvende budskabet om vores Herre Jesus Kristus korsfæstet i deres liv. Og er der nogen, der bliver sure på os, Jamen så lad det være, fordi de tager ansted af evangelisk budskab, og ikke fordi vi har opført os dårligt over for dem. Og det sker, tror mig, det sker altså, at der er nogen, der bliver sure på os. Godt, men lad mig nu prøve at give jer et eksempel på en samtale, som den kunne tage sig ud. Og lad os prøve at tage udgangspunkt i, at den vi taler med er ateister. For det er der rigtig mange af dem, vi kommer til at møde derude, der vil være. Og det, der er kendetegnende for ateister, som I måske nok ved, det er, at de siger, at de ikke tror på Guds eksistens. Det vil sige, at de tror på, at hele universet med alle des galakser, vores solsystem, jorden og hele dens mangfoldige dyreliv og planteliv og os mennesker, Vi er blot resultat af milliarder af års tilfældig udvikling. Og ja, alting er blot tilfældigt, uden mening, uden formål, uden plan og uden retning. Matister vil man opleve, at det er rigtig, rigtig let at blive trukket ind i meget lange, sekundære og frugtesløse diskussioner omkring videnskab, omkring Bibelens troværdighed med mere. Men her er det så min erfaring, at hvis man nu starter samtalen et andet sted, så kan man i langt de fleste tilfælde styre let og elegant uden om alle disse diskussioner. I hvert fald i første omgang. Og der, hvor jeg vil foreslå, at man starter, det er simpelthen ved at spørge dem, om de nogensinde har tænkt over, hvorfor at en mands grofulde død på et kors for godt og vel 2.000 år siden, kan være gode nyheder. Og her er der jo sådan nogen, der udmærket godt ved, at det her har faktisk noget med vores sønner at gøre. Men derudover har de ikke tænkt videre over det. Andre igen indrømmer blankt, at nej, det ved de faktisk ikke. Dette giver os så virkelig en rigtig, rigtig god anledning til at forklare, at de gode nyheder, de er kun for alvor gode, når man forstår, hvad de dårlige nyheder er, og hvor dårlige de dårlige nyheder helt præcist er. Hvorefter vi forklarer dem, hvad synd er, og vi bruger Guds moralske lov, de tip ud til at vise dem, at de er skyldige lovbrydere. Skyldige lovbryder, der står strafskyldige for en god, heldig og retfærdig Gud. Dette er jo ekstremt dårlige nyheder, fordi som vi jo også forklarer dem, så er Gud en heldig og retfærdig Gud. Han er en Gud, en dommer, der ikke kan bestikkes, og som altså ikke ser igennem fingre med synd. Og det betyder, at de på dommens dag vil få den dom, som de så rigeligt har fortjent. Men, som vi så forklarer dem, det er netop derfor, at den sande beretning om, hvor Herre Jesus Kristus, der dør en gruefuld og smertefuld død på et kors for godt og vel 2.000 år siden, er de bedste nyheder nogensinde. Fordi det der skete, det der fandt sted, det var, at Jesus, Gud kommet som menneske, som retfærdig trådte i os uretfærdige sted, da han døde en stedfortrædende død for os på korset. Ja, det der skete, det var, at den retfærdige straf, der skulle have ramt skyldige syndere som os, den ramte den uskyldsregende Guds søn i vort sted. ramte vor Herre Jesus Kristus i vort sted. Og da Jesus opstod igen fra de døde, der besejrede han også døden for os. Og derfor kan han give evigt liv til enhver, der tror på ham. Og derfor skal vi så sige til ateisten, omvend dig og vend dig til Herren Jesus Kristus i tro. Ja, kære brødre og søstre. Jeg vil ønske, at jeg kunne sige, at alle samtaler går præcis efter denne køreplan. Overraskende mange gør faktisk. Men bestemt ikke alle. For man vil selvfølgelig også opleve at blive afbrudt. Man vil opleve at blive mødt med indvendinger. Og her, kære brødre og søstre, er det bare så vigtigt at huske på, at vi skal lytte til mennesker. Vi skal lytte til, hvad de siger. Lytte til mennesker. De er skabt i Guds billede. Og vi bør derfor vise dem den ære og respekt og kærlighed at lytte til dem og søge at give dem et ordentligt svar på det, de spørger om. Og ved I hvad? Netop ved at lytte opmærksom og nøje til menneskers argumenter og til deres indvendinger, bliver vi faktisk givet mulighed for at interagere med det, de siger, hvilket vi faktisk rigtig ofte kan bruge i forhold til at tale med dem om evangelier. Lad mig prøve at give jer et rigtig godt eksempel. I vil for eksempel opleve, at der er mange, der vil komme med følgende indvending, når vi søger at få en samtale med dem om Jesus-evangeliet. De vil sige, at religion er råden til alt ondt. Religion er skyld i alverdens krige, og religion er nede igennem tiden blevet brugt til at undertrykke andre. Er der nogen, der har hørt det argument? Det tror jeg vist, vi alle sammen har. Men hvordan i alverden svarer man på sådan et argument? Og hvordan får man samtalen tilbage til at handle om det, som vi gerne vil tale om? Nemlig evangeliet. Jo, det jeg vil foreslå, at vi svarer, det er... Ved du hvad? Jeg må give dig fuldstændig ret. Religion har været skyld i meget ondt. Hvilket jo er sandt. Det har det bestemt også. Religion har været skyld i krige. Undertrykkelse. Og ved du hvad? Krige og drab udført i Guds navn er faktisk imod, hvad Bibelen siger, og imod, hvad Jesus sagde. For prøv at høre, hvad Jesus sagde. Han sagde, elsk jeres fjender. Gør godt mod dem, der hader jer. Velsig' dem, der forbander jer. Bed for dem, der mishandler jer. Og ved I hvad mere? Jesus havde faktisk også sit hyr med mennesker, der på hans tid brugte religion og Guds navn til at slå ihjel og til at undertrykke med. Ja, mænd som udnyttede deres position som religiøse ledere til at opholde sig selv og til at udnytte andre mennesker. Jesus sagde om disse mænd, at de med deres handlinger faktisk viste, at de aldrig havde kendt hverken Jesus eller Gud Fader. Jesus kaldte dem for hyggeligere, han kaldte dem slange og øgleyngele. Jesus sagde til med, at der ville være rigtig, rigtig mange mennesker, som bekendte Jesus som deres Herre, men som han selv på dommedag ikke ville kendes ved. På den dag, altså dommedag, ville han nemlig sige dette til dem, bort fra mig. Jeg har aldrig kendt jer. Så Jesus vil altså sørge for, at disse hyglere, som udøver vold, fører krig og undertrykker andre i hans navn, de får deres velfortjente straf. Altså, Jesus er en retfærdig dommer, og derfor vil han på Dommedag ikke sidde gennem fænger med disse menneskers synd. Men kære ven på Dommedag, vil han heller ikke se igennem fingre med dine sønner. Har du tænkt over det? Har du tænkt over, om du har begået synd? Hvad med dig? Har du altid elsket din næste som dig selv? Kan I se det? Kan I se, hvad jeg mener? Ved at respektfuldt lytte til, hvad mennesker siger, og svare på det, de siger, så kan samtalen rent faktisk komme tilbage på sporet, tilbage til menneskets ansvar overfor Gud og tilbage til evangeliet. I forhold til de videnskabelige indvendinger, der vil komme, der kan jeg godt anbefale, at man sætter sig bare lidt ind i den videnskabelige side af sagen. Fx prøv at sætte jer bare lidt ind i det faktum, at levende celler er proppet med nanoteknologi og nanomaskiner. At levende celler indeholder langt mere information end et 30-bænds lexikon. Information, der bliver læst, der bliver kopieret, der bliver scannet og fortolket på flere forskellige måder. I forhold til at give instrukter om, hvordan forskellige gener skal komme til udtryk i vores krop. Og i forhold til at fremstille de tusindvis af proteiner, der udfører vitale opgaver i selve hvert øjeblik af vores liv. Og ja, tænk så engang. Cellen ved, at hvis der skal bruges et bestemt protein, er det stadig cellen. Så ved cellen, hvor den information skal findes i forhold til at fremstille det rette protein i den rette mængde for herefter at sende det til præcis den rette adresse i cellen, hvilket svarer nogenlunde til at finde en postkasse i New York. Med andre ord, det vi observerer i en levende celle, er noget, der aldrig, og jeg gentager aldrig, ville have kunnet opfinde sig selv uden en intelligent skaber. Det kan, kort fortalt, simpelthen ikke lade sig gøre. Og derfor kan man godt konfrontere ateisten med det, Bibelen siger om det søndige og faldne menneske. Nemlig som Paulus siger i rom. 1, At mennesker, de undertrykker sandheden om Gud. Mennesker undertrykker sandheden om hans eksistens og de facto, at de endda skal stå ansigt til ansigt med ham og stå til ansvar for deres synd. Bevis på, at de undertrykker. Hvis man kan se på en levende celle, der i kompleksitet bedst kan sammenlignes med en storby, Og man kan sige, at dette må være blevet til af sig selv. Dette må være blevet til uden en skaber. Ved I så hvad? Så er det ikke, fordi man ikke godt allerenderst inde ved, at der er en skaber. Nej, så er det åbentløst, fordi man gerne vil være fri fra denne skaber. Og det kan man helt sikkert få en rigtig god snak om. Så derfor, kære brødre og søstre, sæt jer lidt ind i tingene. Det vil klæde jer på i forhold til de samtaler, som I vil få med mennesker. Dette gælder for så vidt ikke kun hvad angår ateister og deres argumenter og hvad de tror på, men også hvad angår muslimer, katolikker, new agere og flere. Men kære brødre og søstre, her til slut vil jeg sige, at i forhold til at evangelisere, Og i forhold til at blive bedre og endda gode til det, så er der egentlig ikke rigtig nogen genveje. Det er kun noget, vi bliver bedre til efterhånden, som vi gør det, praktiserer det igen og igen og igen. Men uanset hvor gode vi er eller ikke er, så glem endelig ikke, at i sidste ende, så er det altså hverken dine eller mine evner, der bringer et menneske til Kristus. Vi er blot budbringere. Budbringere er det evangelium, der er Guds kraft til frelse. Guds kraft til frelse, fordi Gud selv virker med ved sin ånd og ved sin kraft. Så i alt hvad vi gør, så lad os se hen til vor Herre Jesus Kristus, som i Matteus evangelie kapitel 28, har lovet at være med os alle dage indtil verdens ende. Ja, lad os have vores bemodighed i ham. Lad os have vores bemodighed i heligåndens kraft og i Guds løfter i forhold til, at evangelies arbejde vil bære frugt. Må Herren velsigne sit ord til os i dag. Amen. I er vore almægtige Gud og vore himmelske Fader. Vi takker for dit ord til os i dag. Vi beder, at dit ord må bære frugt i os. Vi beder, at du ved dine ånd vil give os fremodighed til at udføre den opgave, den missionsbefaling, som du har givet os. Og vi beder, himmelske Fader, at det allesammen må blive til din ære. Ja, vi beder, himmelske fader, må dit navn blive helighed, må dit rige komme, må din vilje ske. Dette beder vi i vores herre Jesu Kristi navn. Amen.