Pris Herre! Skal vi gå til Herren i bøn, inden vi går til Herrens ord. Ja, vore almægtige Gud, vore himmelske Fader, vi takker og vi priser dig. Vi giver dig ære denne dag. Vi takker dig, at vi kan samles denne dag, Herrens dag. Vi kan samles om dit ord. og vi kan blive brødfødt og opbygget og styrket og formanet af dit hellige ord. Vi beder dit ord i dag ved din kraft, ved din ånd ved tale til os. Ja, og bring os det, som vi har brug for at høre. Bring os de instrukser, vi har brug for. Vi beder dit ord ved din ånd må lede os og hjælpe os i dag. Vi beder også, at dit ord vil bringe mennesker til frejelse. Og vi beder alt dette i vores Herre Jesu Kristi navn. Amen. Ja, vi vil holde en lille pause i vores gennemgang af Daniels Båg, og vi vil i dag og sikkert også næste gang se på et rigtig, rigtig vigtigt emne i vores liv og vores virke som kirke og som kristne, og det handler om evangelisation, som er en aktivitet, jeg rigtig, rigtig gerne vil opmuntre os alle sammen til. Dagens budskab har nogle af jer hørt før, da jeg har brugt det i forbindelse med et evangelisationsseminar for et par år siden. Men jeg tænker, at vi alle godt kunne trænge til at høre det, og dem der har hørt det før, de trænger helt sikkert også til at høre det igen. Titlen på dagens budskab er Evangeliet er Guds kraft til frelse. Evangeliet er Guds kraft til frelse. Men lad os indledningsvis lige sammen tage et kig på missionsbefalingen. Først i Lukas evangelie på side 956 i den danske Bibel. Lukas evangelie kapitel 24. Og vi skal læse vers 46-48, siden 956 i Den Danske Bib. Og jeg læser. Og han sagde til dem, således står der skrevet, Kristus skal lide at opstå fra de døde på den tredje dag, og i hans navn skal der prædikkes omvendelse til søndernes forladelse for alle folkeslag. I skal begynde i Jerusalem, og I skal være vidner om alt. Det er det. Lad os nu prøve at slå op på missionsbefalingen i Matteus evangelie, og lad os også prøve at læse den. Og det er på side 895 i den danske Bibel. Mateus evangelie kapitel 28, vers 18-20. Mateus evangelie kapitel 28, vers 18-20, side 895 i den danske Bibel. Og Jesus kom hen og talte til dem og sagde, mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, i det I døber dem i faderens og søndens og helgerens navn, og i det I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage ind til verdens ende. Ja, kære brødre og søstre, missionsbefalingen, som vi ser her, både i Lukas evangeliet og i Mateus evangeliet. Det er sådan set en befaling og ikke et forslag. Det er en befaling, som Herren har givet os som kirke at gøre, og denne befaling er for så vidt tofoldig. Og det vil sige, at den består af to meget vigtige delbefalinger, som er 1. Prædik omvendelse til søndernes forladelse for alle folkeslag, som vi ser i Lukas evangeliet kapitel 24. 2. Når folkeslagene ved evangeliets forkyndelse er blevet til Jesu disciple, så ser vi i Matthæus evangeliet 28, at vi har en opgave med at lære dem at holde alt det, Jesus har befalet dem. Vi ser altså, at kirken både skal prædike evangeliet til de fortabte i verden, og efterfølgende også undervise dem, der er kommet til omvendelse og tro. Begge opgaver er af ekstremt stor vigtighed, og den ene er for så vidt ikke vigtigere end den anden, men de to de hører sammen. For hvis man ikke evangeliserer, hvis man ikke kalder mennesker til omvendelse og tro, ja, så har man ikke rigtigt nogen at undervise. Omvendt, hvis man nu kun evangeliserer, men ikke sørger for, at dem der kommer til tro, bliver brødfødt med sund bibelsk lære, og sørger for, at de modtager alle de formaninger og de opmundringer, de har brug for til at vokse. Men så står vi lige pludselig med en kirke eller en stor gruppe af mennesker, der er let at drive hid og død af alle mulige lærdomsvenne. Og hvor ser vi bare det tit? Hvor ser vi bare tit nye kristne? der end ikke begynder at komme i en kirke, men som måske bare bliver sådan en del af en studiegruppe, der mødes om onsdagen. Et fællesskab, hvor der ingen kyndige, kærlige, omsorgsfulde pastorer er, og hvor alle mulige ideer og mærkelige læresætninger, de bare flyver rundt i luften, og tager dem med sig, der hører dem, i den retning, som de nu flyver. Den slags har jeg set alt for meget af, og det kan jeg kun advare imod. Godt, men efter denne her indledende formaning, så synes jeg, at vi skal tale lidt om evangeliet. For hvad er det for et evangelium, Herren har givet os at forkynde? Jo, lad os lige kort se på det, og lad os prøve at slå op, og høre hvad Apostlen Paulus har at sige om den sag. 1. Korinther brev, kap. 15, vers 1-4. 1. Korinther brev, kap. 15, vers 1-4. Det er på side 1049 i den danske Bibel. 1. Korinther brev, kap. 15, vers 1-4. og jeg læser. Brødre, jeg vil gøre jer bekendt med det evangelium, som jeg har forkyndt jer. Det som I også har taget imod, som I også står i, og som I også frælses ved, hvis I da holder fast ved det ord, hvormed jeg forkyndte jer det. Ellers var det til ingen nytte, I kom til tro. Jeg overlevede jer nemlig først og fremmest, hvad jeg også selv har modtaget. Kristus døde for vores sønner efter skrifterne, at han blev begravet, at han opstod på den tredje dag efter skrifterne. Ja, kære brødre og søstre, her har vi kort og godt evangeliet. Evangeliet i en nødskab, som man siger. Nemlig dette, at Kristus døde for vores sønner efter skrifterne, at han blev begravet, at han opstod på den tredje dag efter skrifterne. Ja, det var dette enkle evangelium, Paulus havde prædikket for de kristne i Korint, da han kom til dem. Og det var ved at høre dette evangelium forkyndt, at de kom til tro. Dette har sådan set ikke ændret sig i vore dage. Vi har ikke i vore tid blevet givet et andet evangelium end dette at prædike til de mennesker vi søger at nå. Dette evangelium, som er, hvis vi skal give det en lidt mere fyldig beskrivelse, budskabet om Jesus Kristus, Guds søn, som kom til denne verden som et menneske, født af en jomfru, for som menneske at leve et liv uden søn og for som retfærdig at træde i uretfærdiges sted, hvilket han gjorde ved at dø en stedfortrædende død for deres sønner på Golgathas kors. Herefter blev han lagt i graven, men på den tredje dag opstod han igen fra de døde og bevisede dermed, at da han døde, da var det ikke fordi, at han selv havde synd. Nej, for havde han selv haft synd, ville han ikke kunne have besejret døden. Nej, da han døde, der døde han for andres synder. Ja, der døde han for vores synder, dine og mine synder. Og fordi han selv var uskyldig, så havde døden ikke noget krav på ham eller nogen som helst magt over ham. Således overvandt han døden, da han opstod fra de døde, og således kan han også give evigt liv til enhver, der tror på ham. Ja, kære brødre og søstre, det er det evangelium, som du og jeg har fået befaling om, at vi skal gå ud med. For sådan har Gud forordnet det. Lad os prøve en gang at se på vigtigheden af at gå ud med evangeliet. Lad os nu prøve en gang at slå op i Romabredet, kapitel 10, på side 1030. Romabredet, kapitel 10, vers 12-17. Roma brevet kapitel 10, og vers 12-17. Jeg læser. Der er ingen forskel på jøder og grækere. Alle har den samme Herre, rigtig nok for alle, som påkalder ham. For enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses. Men, hvordan skal de påkalde ham, som de ikke er kommet til tro på? Hvordan skal de tro på ham, som de ikke har hørt om? Hvordan skal de høre, uden at nogen prædker? Og hvordan skal nogen prædke, uden at være udsendt? Som der står skrevet, hvor herligt lyder fodtrinene af dem, der bringer godt budskab. Dog var det ikke alle, der adlydede budskabet, for Isaiah siger, Herre, hvem troede på det, de hørte af os? Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres kommer i kraft af kristige ord. Ja, enhver som påkalder sig Herrens navn skal fredses, siger Paulus. Men det er jo ikke bare noget, de sådan vil gøre helt af sig selv. Nej, for det er som han også siger, men hvordan skal de påkalde ham? som de ikke er kommet til tro på, og hvordan skal de tro på ham, som de ikke har hørt om? Hvordan skal de høre, uden at nogen prædiker? Og hvordan skal nogen prædike, uden at være udsendt? Altså, vi skal forstå, at mennesker ikke bare sådan kommer til frelse helt automatisk. De kommer ikke til at påkalde sig Herrens navn, uden at de først har hørt Herren kalde på dem. ved evangeliets kald. Og det kald lyder altså ikke uden at nogen prædker, og at de altså hører evangeliet prædket. Ja, for som vi lige læste i vers 17, troen kommer af det der høres, og det der høres kommer i kraft af kristige ord. For når ordet forkyndes, når evangeliet om Jesus Kristus korsfæste bliver forkyndt, Ja, så er det, at Guds ånd virker med i forhold til at overbevise verden om synd og om retfærdighed og om dom, som Jesus selv siger det i Johannes evangelie kapitel 16, vers 8. Og fordi Guds ånd virker med, når evangeliet forkyndes, ja, så kan Paulus også sige om evangeliet i Romabredet kapitel 1, vers 16, Det er Guds kraft til frelse for enhver som tror, både for jøde først og for græker, altså hedning. Kære brødre og søstre, jeg ved ikke med jer, men jeg vil sige, at hvis der er noget, som vi har brug for i vores forkyndelse og i vores evangelisation, ja, så er det Guds kraft. Vi har i den gang brug for, at Gud er med os, at han virker med sin ånd, når året det bliver forkyndt. Og det er bare vigtigt, at vi har dette for året. Rigtig, rigtig vigtigt. Hvorfor? Hvorfor hvis jeg må sige det som det er, så er de mennesker, vi forkynder evangeliet for, på ingen måde neutrale. Altså, Mennesker er ikke neutrale i deres holdning til Gud. Mennesker er ikke neutrale i deres holdning og i deres forhold til sandhed. Mennesker er ikke neutrale i deres holdning og forhold til fakta og beviser. I starten, lige da jeg var blevet frælst, Der troede jeg, at hvis jeg nu blot kunne præsentere mennesker for nok beviser på skabelse og på eksistensen af Gud, og på hvor himmelråbende åbenlyst det var, at evolutionsteorien umuligt kunne være sand, så ville mennesker helt sikkert blive overbevist. Og derfor begyndte jeg at sætte mig ind i den videnskabelige side af sagen, hvilket på ingen måde er dårligt at gøre, Det kan der være rigtig mange fordele ved. Men der hvor jeg gik galt i byen, det var, at jeg sådan set brugte mere krudt på at diskutere videnskabelige fakta med mennesker, end jeg gjorde på at præsentere evangeliet for mennesker. I min vildfarelse troede jeg, som sagt, at mennesker var neutrale, men jeg har siden måtte erkende, at det bestemt ikke er tilfældet, og det heller ikke er det, skriften siger. Prøv en gang at høre det her citat af videnskabsmanden og genetikøren Richard Lewontin. Og jeg læser det på engelsk, da jeg synes det mister lidt, når det bliver oversat. Men prøv en gang at lytte nøje til, hvad han siger. Jeg læser. Our willingness to accept scientific claims that are against common sense is the key to an understanding af den virkelige udstrækning mellem kunst og det supernaturelle. Vi tager siden af kunst, i forhold til den patente absurditet af nogle af hendes bygninger, i forhold til hendes forfærdelse til at fulgere mange af hendes ekstravagante beslutninger om hælp og liv. i forhold til toleransen af den skientifiske samfundsforhåbning for uafhængige just-so-historier, fordi vi har en tidligere betydning, en betydning til materialismen. Læg mærke til, hvordan denne videnskabsmand, han blant erkender, at han og de andre videnskabsmænd ikke på nogen måde er neutrale. men snarere er dedikeret og overgivet til et naturalistisk, materialistisk verdensbillede. Richard Levontin fortsætter, It is not that the methods og institutioner af forskning somhånd komponerer os til at acceptere en materiale forklaring af den fenomenale verden, men på det andre side, at vi er forklaret af vores ad priori adhæring til materiale skaber, at skabe en apparatus for udforskning og et sæt koncepter, som producerer materiale forklaringer, uanset hvor kontraintuitivt, uanset hvor mystifierende, til det uinitierede. Derudover, den materialisme er absolut, for vi kan ikke tilføje en divine fot i døren. Ja, som Richard Lewontin så ærligt siger det. Vores materialisme er absolut, for vi kan simpelthen ikke acceptere, vi kan ikke tillade en guddommelig fod i døren. Ikke at vi ikke godt kan se, at det måske nok er den åbenlyse forklaring, Nej, vi kan simpelthen ikke tillade det, hvis de gør sådan her. Og prøv en gang at tænke over det en gang. Videnskabsmænd, genetikere, mikrobiologer, de har alle de beviser på skabelse lige foran deres øjne, som de overhovedet kunne ønske sig. Men alligevel så tror de på, at ingenting må have skabt alting. At alting bare er blevet til. Så kære brødre og søstre, vi skal bare være klar over, at syndige mennesker bestemt ikke er neutrale i forhold til spørgsmålet om Gud. Og dette ser vi altså også meget, meget tydeligt i skriften. Prøv at slå op sammen med mig i Romerbrevet. Endnu en gang. Romerbrevet kapitel 1, f.eks. 1021. Romerbrevet kapitel 1, f.eks. 18-21. Romograd 1. og vers 18-21, verset 1021 i den danske Bild. Her læser vi. For Guds fred åbenbares fra himlen over al ugudelighed og uretfærdighed hos mennesker, der undertrykker sandheden med uretfærdighed. Det man kan vide om Gud ligger nemlig åbent for dem. Gud har jo åbenbart det for dem, for hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses siden verdensskabelse og kendes på hans gerninger. De har altså ingen undskyldning. For de kendte Gud og alligevel ærede og takkede i ham ikke som Gud, men deres tanker endte i tomhed, og de blev formørket i deres uforstandelige hjerte. Lad I mærke til Paulus formulering her. For Guds fred åbenbares for himmelen over al ugodlighed og uretfærdighed hos mennesker, der undertrykker sandheden med uretfærdighed. Det er ikke sådan, at syndige mennesker ikke aller enderst ende godt er klar over, at Gud er til, at han er en god Gud, at han er retfærdig, Men det er fordi de altså aktivt undertrykker denne sandhed og holder den nede. For som det også meget klart fremgår, så ligger det jo altså åbent for dem. Hele skabelsen i al sin pragt og velle råber jo til dem, at Gud er til, og hvem han er. Men komme til ham, det vil de ikke. Nej, og fordi de ikke ønsker at komme til Gud og være underlagt ham, så undertrykker de altså aktivt sandheden om ham. Ja, fordi mennesker godt allerendest ved, hvad Gud kræver af dem, nemlig at de skal gøre op med, og at de skal vende sig bort fra den synd, de elsker, så søger de i stedet hellere at undgå Gud, og som vi har set, undertrykke sandheden om hans eksistens. Jesus sagde det på den her måde i Johannesevangeliet kapitel 3, vers 19-20. Han sagde, og dette er dummen, at lyset er kommet til verden, og menneskene elskede mørket frem for lyset, for de deres gerninger var onde. For enhver, som øver ondt, hader lyset og kommer ikke til lyset, for at hans gerninger ikke skal afsløres. som Jesus siger, mennesker. Syndige mennesker elsker mørket frem for lyset, fordi deres gerninger er onde. Og når lyset kommer, når evangelisk lys skinner ind i deres mørke liv og ind i deres mørke hjerter, så afslører det deres gerninger som onde og kalder dem til at omvende sig fra dem. Men det vil de ikke. De elsker nemlig mørket, og de elsker enhver løgn, som de kan gemme sig bagved og skjule sig bagved. Såsom eksempelvis løgnen om, at verden og alt, hvad den indeholder, bare er blevet til. Og at de derfor ikke behøver at omvende sig for deres synd, og heller ikke en dag kommer til at stå ansigt til ansigt med deres skaber og stå til ansvar for ham. Prøv engang at høre hvad Paulus siger om menneskeheden i romopbrevet 3, 10-11. Han siger, der er ingen retfærdig, ikke en eneste. Der er ingen forstandige, og så siger han, ingen der søger Gud. Ja, der er ingen forstandige, ingen der søger Gud. Sørgeligt, men sandt, men ingen af os mennesker i vores faldende, syndige og kødelige tilstand søger Gud på aret initiativ. Det gør vi simpelthen ikke, fordi vi ikke vil. Kort og godt. I den her scene er vores vilje nemlig trælbundet. Trælbundet af vores syndige natur, hvilket gør, at vi af hele vores faldende hjerte og væsen strider imod Gud, imod hans bud, og imod tanken om at være underlagt ham. Hvis I måtte tvivle på rigtigheden af dette udsag, så prøv engang at lytte meget nøje til, hvad Paulus han siger i Romerbrød, kapitel 8, vers 7-8. Prøv at høre, hvad han siger. Han siger, for det kødet vil, For det kødet vil, er fjendskab med Gud. Det underordner sig ikke Guds lov, og kan det heller ikke. Prøv at lytte til vers 8 nu. De som er i kødet kan ikke være Gud til behag. Det kan ikke, kære brødre og søstre. Kødelige, faldne mennesker kan ikke. De kan ikke underordnes af Guds lov. Hvorfor? Jo, som jeg nævnte, fordi de ikke vil. For som vi lige læste, så er det kødet vil, jo fjendskab med Gud. Derfor så spørger jeg nu, Har et menneske i denne tilstand af fjendskab mod Gud, som skriften beskriver, tænkt sig at vende sig til Gud i tro og tillid, når det hører evangeliet forkyndt? Nej, selvfølgelig har sådan et menneske ikke det, fristes jeg til at sige. Selvfølgelig har det menneske ikke tænkt sig at vende sig for den synd, det elsker, og til den Gud, som det hader. Men hvis det er sandt, Og det mener jeg ud fra Guds ord, at det er. Jamen, hvordan kan nogen så opleve fred? Godt spørgsmål. Og jeg tror faktisk, at I vil blive rigtig opmuntret af at høre svaret. Prøv at slå op sammen med mig i Markusevangeliet, kapitel 10. Her der læser vi, der så Jesus sig omkring og sagde til sine disciple, Hvor er det vanskeligt for dem, der ejer meget, at komme ind i Guds rige? Disciplerne var rystede over hans ord, og Jesus sagde igen til dem, børn, var det vanskeligt at komme ind i Guds rige? Det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje, end for en rig at komme ind i Guds rige. Men de blev endnu mere forfærdede og sagde til hinanden, hvem kan så blive fraldst? Jesus så på dem og svarede, for mennesker er det umuligt, men ikke for Gud, til alting er muligt for Gud. Ja, i beretningen her, hvis vi læser den i sin helhed, så ser vi den her rige rådsherre, der kommer til Jesus for at høre om, hvordan han kan arve evigt liv. Og det der i korthed sker, hvis jeg skal opsummere det, det er, at Jesus byder ham, at han skal vende sin afgudde ryggen, nemlig hans rigdom, og komme og følge ham. Men det kan han ikke, og derfor går han bedrøvet bort. Og prøv lige en gang at tænke over det. Evigt liv er stillet ham i udsigt. Evigt liv, hvis blot han vil vende sin afgudde ryggen og komme og følge Jesus. Men agt nej! Det kan han ikke. Hvorfor? Jo, for den synd og den afgud, han er dedikeret til, og som han er en lydig slave af, vil han simpelthen ikke give slip på. Og herefter gør Jesus det så meget klart for sine disciple, At hvad angår en rig mand, hvis rigedom er hans afgud, for ham er det umuligt at komme ind i Guds rige. Umuligt! Ja, faktisk er det nemmere for en kamel at komme igennem et nåløje, end det er for en rig mand, hvis rigedom er hans afgud, at komme ind i Guds rige. Og det er en anden måde at sige det på, at det er umuligt. Og det der er rigtig vigtigt, at vi forstår, det er sådan set, at det er altså ikke kun umuligt for en rig mand, hvis rigedom er hans afgud, at komme ind i Guds rige. Men det er faktisk umuligt for alle mennesker, uanset hvad deres synd er, uanset hvad deres afgud er. Og denne sandhed går faktisk også op for disciplinerne, og derfor stiller de også følgende spørgsmål i vers 26. Hvem kan så blive ufraldst? Dette spørgsmål svarer Jesus sig på i vers 27. Og hvad er det han siger? Jo, han siger, for mennesker er det umuligt. Og prøv lige at tænke over den en gang. For mennesker er det umuligt, men så tilføjer han så, men ikke for Gud, til alting er muligt for Gud. Ja, for mennesker er det umuligt, men ikke for Gud, til alting er muligt for Gud. Kære brødre og søstre, det, der er utroligt vigtigt, at vi ser og at vi virkelig forstår, det er, at det evangelium, vi er blevet betroet at forkynde, det er Guds kraft til frelse. Og grunden til, at evangeliet er Guds kraft til frelse, det er fordi, når vi forkynder evangeliet, evangeliet om, hvad Herre Jesus Kristus korsfistede, så virker Gud med ved sin ånd og ved sin kraft. Så virker Guds ånd ved i åndelig forstand at give syn til dem, der er blinde, altså dem, der før var blinde overfor sandheden, ved at åbne døve ører, altså ører, der før var døve overfor evangeliets kald, og ved at give liv til dem, der var døde, altså dem der var døde i deres overtrædelser og synder, dem der var døde for Gud og som levede for synden. Ja, disse bliver gjort levende, og de bliver oprejst til et nyt liv af Kristus. Dette havde de kristne i Ephesus også oplevet. Og således skrev Paulus dette til dem i kapitel 2 og vers 1, altså i fæserbredde. Han skrev, også jer har han gjort levende, jer der var døde i jeres overtrædelser og synder. Og igen i vers 4-5 skriver Paulus, i sin ribomhjertighed, og på grund af den store kærlighed, han elskede os med, gjorde Gud os, der var døde i vore overtrædelser, levende med Kristus. At noget er ifraldst. Jeg kære brødre og søstre, det der sker, når et faldendt, syndigt menneske bliver ifraldst, det er i åndelig forstand, at man som død bliver gjort. Det er som da Kristus kaldte den døde Lazarus ud af graven, altså blåt, i åndelig forstand. Dette sagde Jesus faktisk også selv. Jesus han sagde nemlig i Johannensevangeliet kap. 5, v. 25, han sagde, prøv at lyt meget nøje, Sandelig, sandelig, siger jeg jer, den time kommer. Ja, den er nu, da de døde skal høre Guds søns røst, og de der hører den, skal leve. Kære venner, det var jo også det, der skete med os, da vi blev frelst. Var det ikke? Vi blev, som apostel Peter udtrykker det, genfødt af Guds levende og blivende ord. Ja, for os var det umuligt. For os var det umuligt. Af os selv var vi aldrig kommet. Havde det nu været op til os selv, så var vi bare fortsat i vores sønner, fortsat i vores liv uden Gud. Vi var bare fortsat på vej mod afgrunden. Og åndeligt set var vi jo døde, som skriften siger. Vi var døde i vores overtrædelser og synder. Vi var døde for Gud i den forstand, at vi ikke ville ham. Men på grund af den store kærlighed, han elskede os med, gjorde Gud os levende. Han gjorde os levende med Kristus. Af noget, kære venner, af noget er vi frelst. Og det, der bare er så vigtigt at forstå her, det er frelsen er af Herren. Frelsen er Guds værk, udvirket i kraft af hans ord og hans ånd og af hans nåde. Det er altså ikke et menneskeværk, således at ingen har noget som helst at være stolte af. Det er Gud, der drager os og føder os på ny. Det er Gud, der fjerner stenhjertet og giver os et nyt hjerte, og som giver os en ny ånd i vores indre, sådan som det også beskrives i Ezekiels bog kapitel 36. Og når Gud på denne måde har grebet ind i et menneskes liv, så vil det menneske også se hen til Kristus i tro, klamre sig til ham, vandre med ham og søge at behage Gud med sit liv. Men det store spørgsmål her er selvfølgelig, hvorfor er det egentlig vigtigt, at vi forstår det her, når vi taler om evangelisation. Jo, det er utroligt vigtigt i forhold til, at vi ikke begynder at sætte vores liv til noget som helst andet end Gud, hans kraft og virke, og ja, til noget som helst andet end det evangelium, som han har givet os at forkynde. For at bringe mennesker til frelse, det handler nemlig ikke om, at vi skal være rigtig dygtige til at charmere eller manipulere nogen, hverken med værtslig musik og underholdning eller nogen som helst andre virkenedler. Nej, det handler kort og godt om, at vi er trofaste mod det budskab, som Gud han har givet os at forkynde. Ligesom de profeter, der i sin tid blev sendt til Israel, skal vi se os selv som profeter sendt til verden for at forkynde budskabet om omvendelse fra synd og tro på Kristus. Og ligesom de bibelske profeter skal vi også være trofaste mod det budskab, som vi er blevet givet. Og så i øvrigt, i hærdigt søge Gud i bøn. søge Gud i bøn for at fæstne vores liv til, at Gud han vil sine budskabet. At Gud ved sin ånd vil anvende det budskab han har givet os på menneskers hjerter, således at det bliver til deres sjæls frelse. Vi skal altså ikke have vores tillid i vores egen veltalenhed. Vi skal ikke have vores tillid i vores egen formuleringsevne med mere. men ene og alene have vores tillid til Gud og til, at evangeliet, det er Guds kraft til frejelse. Vi bør gå ud og forkynde evangeliet med stor frimodighed, stor tro, velvidende, at det altså ikke kommer an på vores egne evner og vores egen formål, men på Guds kraft. Det var også det, Paulus sagde til de kristne i Korint. Han sagde, at hans tale og hans prædiken blev ikke fremført med overtalende visdomsord, men med ånd og kraft som bevis. Og Paulus budskab var simpelt. Det var budskabet om Jesus Kristus og det, som korsfæstede. Det var det eneste, Paulus ville vide af. Og ja, kære brødre og søstre, lad os derfor følge dette eksempel. Lad os heller ikke vide af andet end Jesus Kristus og det, som kortsfested. Og lad os gå ud og trofast prædike evangeliet for mennesker, det evangelium, som Herren har lovet at vedsigne. Og så lad resultatet være op til Gud. Ja, tør jeg godt sige, alt for ofte bliver vi mismodige. Gør vi ikke. Ikke om der er nogen, der kender det. Det gør jeg. Og vi tænker, det nytter ikke noget. Vi tænker, mennesker de er for afvisende. Vi tænker, at menneskers hjerter er for hårde, og de vil ikke rigtig tage imod. Og vi kender også alle sammen det familiemedlem, den ven, den kollega eller sågar ægtefælde, hvis hjerte er så hårdt og så uigennemtrængeligt. Og hvor vi bare tænker, for dem, der er det umuligt. Og ved I hvad? Det er det også. Det er umuligt. For mennesker er det umuligt, som vi har set i dag. Det er det virkelig. Men husk nu på, og hold jer nu dette for øje, og lad jer opmuntre af dette, at for Gud er alting muligt. For Gud er alting muligt. Så lad os se hen til Gud, og lad os sætte al vores lid til ham. i det vi trofast forkynder det evangelium, han har givet os at forkynde. Husk på, troen kommer af det, der høres, fordi Gud virker med sin ånd og med sin kraft. Må Herren besigne sit ord til os i dag. Amen. Skal vi bede? Ja, vore mægtige Gud og vore himmelske Fader, Tak for dit ord til os i dag. Vi beder, at du også ved din ånd vil give os frimodighed. Du har ikke givet os en fejrånd, men en ånd af kraft, kærlighed og besindelighed. Hjælp os, himmelske fader, i den ånd og den kraft at prædike dit evangelium, evangelium Jesus Kristus, korsfæstet for mennesker. Og vi beder, himmelske fader, at i det vi gør det, at du, himmelske fader, vil signe budskabet og et menneske om at komme til frelsen af tro på Herren Jesus Kristus. Dette beder vi i vor Herre Jesu Kristi navn. Amen.